Tip os

Budgettet er ramt

Samtidig nul påtegninger på regnskabet
13. september 2017, 14.26

ikast-brande Næsten fire millioner kroner direkte i kommunekassen.

Det lyder næsten for godt, og det er det også.

Skønt bundlinjen på budget-opfølgningen ved udgangen af juni i år fortæller om et overskud på godt 3,4 millioner kroner, så er der endnu ingen grund til at boble over af begejstring. Det fastslog borgmester Carsten Kissmeyer (V), der under behandlingen i byrådet gjorde opmærksomme på, at der er adskillige ubekendte faktorer, der kan spille ind og ændre på slutresultatet.

Når det hele er gjort op, regner han dog med, at man har ramt budgettet nogenlunde i plet, hvilket han betragter som mere end tilfredsstillende og flot.

Samtidig kunne borgmesteren glæde sig over, at det ikke er noget at komme efter og altså ingen løftede pegefingre for kommunens regnskab for 2016.

Ordet er dit