Tip os
Brian Priske tror, FCM får det svært uden deres anfører.
Foto: Henrik Ole Jensen

FCM

Brian Priske før FCK-FCM: Svækkelse at Jakob Poulsen ikke er med

Den tidligere FCM-træner tror, at ulvene er markant svækket, da FCM-anføreren har karantæne
21. april 2017, 15.47

Fodbold Den tidligere assistent i FCM - og nuværende ditto i FC København - Brian Priske, tror, at FCM vil få svært ved at undvære karantæneramte Jakob Poulsen på søndag, når FCM møder FCK i Parken

- De mangler selvfølgelig en vigtig spiller, for han er anfører og en stor leder på deres hold. På mange punkter i deres spil er han lederen på holdet, siger Priske til bold.dk.

- Han dikterer spillet, men styrer også defensiven i forhold til presset. Han ved, hvornår der skal trykkes på speederen, og hvornår der skal holdes lidt igen, og det er selvfølgelig en markant mand at have ude. Kigger man på dødboldene, har Jakob en stor betydning og en stor rolle i den del, så selvfølgelig er det en svækkelse, at han ikke er med. De har formentlig de samme aftaler og mønstre, men det betyder noget, at den sædvanlige skytte ikke er med.

FC København er også uden en markant profil til opgøret. Løverne må undvære Federico Santander, som også er i karantæne.


Ordet er dit