Tip os
Beredskabschef Kim Wemmelund havde mandag aften samlet 120 brandfolk og Falck-reddere til nytårparole hos Brand & Redning MidtVest.
Foto: Tom Laursen

Brandvæsen godt på vej gennem slankekur

Brandvæsen har færre penge til at løse de samme opgaver i det midtjyske
09. januar 2017, 20.40

herning Mange bække små gør at der fortsat er tryk på i brandslangerne hos Brand & Redning MidtVest.

For et år siden blev de tre brandkorps i Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern fusioneret.

Opgaven lød på at fusionen af de tre kommunale beredskaber skulle skære 2,4 millioner kroner ud af et samlet budget på 36 millioner kroner.

Beredskabschef Kim Wemmelund fortæller, at de 6,6 procent i besparelser findes ved at hente mange små besparelser ind.

- Vi har bevaret alle 15 brandstationer, men har været igennem driften med en tættekam, sagde Kim Wemmelund ved nytårparolen mandag aften hos Brand & Redning MidtVest på Station Herning efter det første år med fusionen.

Her tog formanden for Beredskabskommssionen, Ikast-Brandes borgmester Carsten Kissmeyer (V), ordet:

- Jeg tror på, at vi har fået noget, der virker. Vi er nået i mål med budgettet. Og jeg forventer, at vi fortsat finder løsninger, der vil tilfredsstille borgerne med responstid og at borgerne kan føle sig trygge, sagde Carsten Kissmeyer.

Beredskabschef Kim Wemmelund fortalte ved nytårparolen, at brand- og redningsfolkene i løbet af 2016 blev kaldt ud til knap 1000 små og store opgaver.

Læs mere i Herning Folkeblad og på på AOH+ tirsdag

Ordet er dit