Tip os
Hvis alt ellers går efter planen skal der opføres 19 lejligheder i tre punkthuse på grunden her. ?
Foto: Flemming Thulstrup

Boliger i midtbyen

Byrådet giver grønt lys til to projekter i Ikast
13. september 2017, 14.47

ikast Der er nye boliger på vej i hjertet af Ikast.

Et enigt byråd gav på mødet mandag grønt lys for, at man kan gå videre med to større boligprojekter, der omfatter såvel leje- som ejerlejligheder.

Det drejer sig om »Strikkeriet« i Smallegade, hvor private samarbejder med boligselskabet Fruehøjgaard om at opføre 12 almene og to private boliger.

Projektet stammer fra slutningen af 2016, men har undervejs været gennem nogle ændringer.

Det andet projekt vedrører Villavej 27-29.

Her er det planen at opføre tre punkthuse med 19 lejligheder, og også her er det en privat projektmager, der samarbejder med Bomidtvest.

- Projekterne dækker over, at der er flere, der ønsker at bosætte sig i kommunen. Det er en glædelig udvikling, sagde kommenterede borgmester Carsten Kissmeyer (V).

Ordet er dit