Tip os

Biltyv stoppet i stjålet bil midt i Herning

16. februar 2017, 13.08

herning Klokken halv tre torsdag morgen blev to unge mænd anholdt ved Circle K-stationen på Silkeborgvej i Herning.

En politipatrulje havde set dem køre i en Peugeot 306, der fredag i sidste uge blev stjålet fra Gl. Skolevej i Herning.

Bag rattet sad en 20-årig mand fra Herning. Han blev anholdt og sigtet for tyveriet af bilen, for at køre påvirket af narko og for ikke at have et kørekort.

Den 20-årige er desuden prøveløsladt for en tidligere dom for tyverier.

En passager i bilen var en 17-årig mand fra Herning.

Han blev også anholdt og sigtet for brugstyveri. Den 17-årige blev i nat afhørt med deltagelse af de sociale myndigheder og bagefter løsladt.

Ordet er dit