Tip os
Foto: Nils Lund

Bilist slemt til skade i trafikulykke i Vildbjerg

Manglende overholdelse af vigepligten var skyld i et trafikulykke, hvor 32-årig mand kom alvorligt til skade
16. juni 2017, 18.02

Vildbjerg I eftermiddag klokken 14.55 blev politiet kontaktet om, at der havde været et færdselsulykke i Vildbjerg.

Ulykken skete i T-krydset mellem Trehøjevej og Pugdalvej. Det oplyser Midt- og Vestjyllands vagtchef, Anders Olesen.

- En 32-årig mand overholder ikke sin vigepligt, og så kører en 36-årig mand ind i ham, siger vagtchefen.

Den 32-årige mand kom slemt til skade.

- Han er kommet alvorligt til skade, og han ligger stadig på sygehuset. Hvorvidt han stadig er livsfare, det ved jeg ikke, siger Anders Olesen.

Modparten, den 36-årige mand, slap ifølge Anders Olesen uden knubs.

De pårørende til den 32-årige mand er ifølge politiet underrettet.

Ordet er dit