Tip os
Bent Ole Gram Mortensen.

Betal to gange

06. oktober 2017, 11.15

VARMESAGEN I dagspressen har man for nyligt kunne læse, at ikke mindre end 44 fjernvarmevirksomheder søger om lov til at opkræve deres kunder for forrentning af egenkapital med tilbagevirkende kraft.

Faktisk startede 2017 med, at Energitilsynet i en afgørelse af 31. januar 2017 godkendte en forrentning af indskudskapital for EnergiGruppen Jylland Varme A/S (EGJ Varme) med 172 mio. kr. for perioden 2011-2017. Afgørelsen gav fluks anledning til en del skriverier og kommentarer fra en forarget sektor og tilsyneladende overraskede politikere, der nu ville gøre noget ved sagen. Flere mia. kroner har fjernvarmeforbrugerne risikeret at skulle betale nok engang. Efter medieomtalen har flere fjernvarmevirksomheder dog droppet planerne om at kræve forrentning, senest AffaldVarme Aarhus med ca. 300.000 kunder. Men mere end 40 fjernevarmeforsyninger fastholder stadig ansøgningen.

Der er imidlertid ikke meget nyt under solen, og afgørelsen i januar kom ikke overraskende. Allerede i juni 2012 godkendte samme tilsyn i forhold til samme virksomhed en forrentning på 282 mio. kr. for perioden 2003-2010 (der var oprindelig søgt om op til 464 mio. kr.). Sammenlagt er der nu bare for EGJ Varme godkendt næsten en halv milliard kroner i forrentning af indskudskapital siden 2003.

Overraskelsen på Christiansborg er således i sig selv overraskende, al den stund at der blot er tale om udnyttelse af regler, som Folketinget selv tidligere har vedtaget. Og sagen med Herning har jo kørt i mange år, så der har været rig lejlighed til at få ændret de regler, hvis man fra Folketingets side havde fundet dem uhensigtsmæssige. Og så er Herning ikke det første sted, hvor der er givet tilladelse forrentning af indskudskapitel i energiforsyningssektoren. Mediebevågenheden har blot været mindre.

Hvor kommer indskudskapitalen fra

Normalt forestiller man sig, at indskudskapital repræsenterer værdier, som ejerne har indskudt i virksomheden. Det er ikke nødvendigvis tilfældet for kommunale fjernvarmeværker. Etableringen af fjernvarmeværker, forbrugerejede som kommunale, blev ofte finansieret primært ved en kombination af tilslutningsafgifter og lån.

Under hvile-i-sig-selv-princippet har forbrugerne tilbagebetalt lånene, og de facto repræsenterer indskudskapitalen ikke nødvendigvis en investering i fjernværket fra de kommunale ejere. I dag er indskudskapitalen enten de bogførte værdier i 1981-regnskabet eller de nedskrevne og korrigerede anskaffelsesværdier pr. 1. marts 1981 tillagt senere indskud og akkumuleret godkendt forrentning. Det har ikke meget med kommunale investeringer at gøre.

Herning Kommune solgte

EGJ Varme er i dag en den af den nye Eniig-koncern, der antages at være Danmarks tredjestørste energiselskab. Men oprindelig var EGJ Varme et kommunalt forsyningsselskab ejet af Herning Kommune, der i 2003 solgte 64 procent af aktierne til en salgspris på 230 mio. kr. til det statslige energiselskab DONG (nu Ørsted), der igen i 2008 videresolgte til EnergiMidt, der nu indgår i Eniig-koncernen.

Det er uvist, om muligheden for forrentning af indskudskapitalen indgik i parternes overvejelser, men det var i 2003, at EGJ Varme anmodede om Energitilsynets godkendelse af den fri egenkapital, et begreb der senere blev sidestillet med indskudskapitalen.

Salget var til glæde for kommunens skatteborgere, der angiveligt har kunnet se midlerne brugt på gældsafvikling og forskellige kommunale initiativer, såsom DGI-Huset og flytning af Hovedbiblioteket. Om glæden er den samme hos fjernvarmeforbrugerne, er en anden sag.

Kun forbrugerne til at betale

De mange millioner i godkendt forrentning skal jo komme et sted fra, og i sidste ende er der kun fjernvarmeforbrugerne til at betale. Faktisk er fjernvarmeforsyningssektoren underlagt en streng prisregulering ud fra et non-profit-princip (hvile-i-sig-selv-princippet). Det er så også fjernvarmeforbrugerne, der skal betale for drift af fjernvarmevirksomheden, og hvis forrentningen af egenkapitalen indgår i driften, så er det vel lidt ligegyldigt.

Problemet opstår, hvis en kommune søger at trække midler ud af forsyningsvirksomheden. Nu vil nogle indvende, at det er i strid med det såkaldte hvile-i-sig-selv-princip at overføre penge fra en forsyningsvirksomhed til kommunekassen. Det er imidlertid en sandhed med mortifikationer. For det første gælder hvile-i-sig-selv-princippet kun i driftssituationen, når der ryger varme ud til forbrugerne. Hvis en kommune sælger fjernvarmeværket, havner overskuddet i kommunekassen minus en statsafgift på 40-60 procent.

Statsafgiften indkasseres teknisk set ved modregning i det kommunale bloktilskud. Værd at bemærke er, at de forbrugere, der gennem årene har finansieret opbygningen af fjernvarmeværket, intet får i forbindelse med et kommunalt salg. For det andet har det længe været muligt at indregne forrentning af indskudskapital. Det nye er, at især kommunalpolitikere i større omfang synes at være interesseret heri.

Men er problemet ikke løst?

I stedet for at prøve at stoppe de mange ansøgninger om godkendelse af forrentning af indskudskapital, valgte regeringen i foråret at gøre noget ved udlodning af forrentningen til de kommunale ejere. Den 3. maj fremsatte energiminister Lilleholt et forslag om, at den ovenfor omtalte statsafgift på mellem 40 og 60 procent på udlodninger skal stige til 100 procent, såfremt udlodningerne stammer fra forrentning af egenkapitalen. Loven er efterfølgende blevet vedtaget. Dermed fratoges de kommunale ejere af fjernvarmeværker ethvert incitament til den slags udlodninger.

Hvad bestemmelsen ikke gør noget ved, er at forrentningsmidlerne som hidtil kan anvendes ikke blot indenfor fjernvarmforsyningen men også indenfor visse andre aktiviteter i en kommunal energikoncern. Dermed kan varmeforbrugerne stadig føle, at de kommer til at finansiere udgifter, der er fjernvarmeforsyningen uvedkommende. Forsyningskoncernen får dermed adgang til et alternativ til lånefinansiering.

En sidste øjebliks redning

Umiddelbart kan det undre, at vore lovgivere har ventet så længe med at finde en løsning. Problemstillingen har været kendt længe. Havde man fremkommet med en løsning tidligere, kunne vi formodentlig have undgået de fleste af ansøgningerne om forrentning af indskudskapital med dertilhørende omkostninger hos myndigheder og fjernvarmeværker.

I jubilæumsbogen i anledning af 40-året for fjernvarme i netop Herning kan man læse om en i 1951 »udbredt frygt for, at kommunen ville bruge varmeværket som skatteobjekt, når tilstrækkeligt mange var blevet afhængig af fjernvarmen«. Der skulle dog gå godt 50 år, før kommenkassen indkasserede gevinsten ved et ejerskab af den fjernvarmevirksomhed, som forbrugerne gennem et halvt århundrede havde finansieret opbygningen af.

Desværre skulle der presseomtale til som en katalysator for den politiske proces. Og der, hvor kommunerne allerede har trukket forrentningen ud af fjernvarmeselskabet, har forbrugerne i realiteten måtte betale to gange. Mere rettidig politisk omhu, tak!

Ordet er dit