Tip os

85-årig mand brækkede flere ribben ved uheld nær Sørvad

09. august 2017, 11.55

sørvad Tirsdag eftermiddag kom en 85-årig mand fra Sørvad alvorligt til skade ved et færdselsuheld.

Manden kørte på sin trehjulede knallert ad Tyregårdvej. Han overholdt ikke sin ubetingede vigepligt, da han svingede ud på Ramskovvej, oplyser lokalpolitiet i Herning.

På Ramskovvej blev manden ramt af en personbil ført af en 25-årig mand fra Sørvad.

Den 85-årige mand brækkede adskillige ribben ved sammenstødet og er så ilde tilredt, at lokalpolitiet endnu ikke har kunnet afhøre ham.

Ordet er dit