Tip os
East Harbour Jazzband runder sæsonen af. ?PR-FOTO

Sidste frokostjazz i foråret

03. maj 2017, 09.48

IKAST Foråret og sommeren står for døren, og det betyder nogle måneders pause med frokostjazzen i Bakkehuset. På lørdag afsluttes sæsonen med et jazzorkester fra det nordjyske, East Harbour Jazzband.

Bandet blev dannet i 2007 og bliver beskrevet som et vaskeægtigt New Orleans Band. De er garanter for den autentiske »old school« Dixieland jazz. Den originale lyd skyldes ikke mindst, at bassen i orkestret er udskiftet med en sousafon, som kommer til at lægge en grundrytme i orkestret.

Orkestret giver sig ud i traditionelle jazzmelodier, men også danske evergreens. Alt sammen krydret med den specielle form for uhøjtidelig, men også til tider bizar humor, man kan møde i det nordjyske.

Ordet er dit