Tip os
Foto: Nils Lund

200 kvadratmeter værksted er totalt udbrændt

Et værksted i Simmelkær ved Sunds er totalt udbrændt, efter noget svejsearbejde gik galt
11. oktober 2017, 19.33

SIMMELKÆR Onsdag eftermiddag klokken 16.19 modtog Brand & Redning MidtVest et alarmopkald. Meldingen gik ifølge indsatsleder Lars Stensbjerg på, at der var gået ild i et stort værksted på en gård på Stalmosevej ved Simmelkær.

- Det er en landmand, der bor på en stor gård. Han har et værksted ved siden af, hvor han var ved at lave noget svejsearbejde, fortæller indsatslederen og fortsætter:

- Men der går så ild i noget ved siden af den maskine, han bruger. Om det er noget maling eller olie, der går ild i, det ved jeg ikke, men de kan ikke få ilden slukket, siger han.

Ved 19-tiden mandag aften vurderer Lars Stensbjerg, at han og de andre brandfolk har omkring halvanden times arbejde tilbage. Branden er under kontrol, men hele det 200 kvadratmeter store værksted er udbrændt indvendigt, fortæller indsatslederen.

- Der var heldigvis ingen fare for, at ilden ville brede sig til andre bygninger, og der er ingen personer, som er kommet til skade, siger Lars Stensbjerg og fortæller, at brandfolkene nu skal i gang med at afkøle nogle trykflasker.

Ordet er dit